Landsholdet for Kørestolsfodbold

Kørestolsfodbold har selvfølgelig et landshold, som træner sammen ca 1 gang om måneden. Hjemmebanen for landsholdet er Fynslundhallen ved Kolding, hvor spillere fra hele Danmark mødes for at træne.
Landsholdet har i en periode været lukket, men genopstod i 2013. Tidligere har landsholdet bla været til VM i Japan. I 2014 deltog "det nye" landsholdet ved EM i Irland. Her deltog 6 hold og de 5 bedste kvalificerede sig til VM. Det danske landshold blev nr 5 og skal dermed deltage ved VM i USA i 2017.

VM er det helt store mål for landsholdet og alt hvad der bliver trænet skal styrke landsholdet frem mod VM.

Træningen på landsholdet foregår typisk lørdage i Fynslund Hallen, hvor 10-12 spillere bliver udtaget gang for gang. Fokus er på at spille spillet, med mange hårde og præcise afleveringer. Desuden trænes det taktiske samt hold aftaler.
Udtagelsen af landsholdet sker i høj grad på baggrund af den internationale klassificering, hvorvidt om en spiller er 1'er eller 2'er. Når landsholdet deltager i internationale stævner må der således maks være 6 point på banen, hvorfor det er nødvendigt at have spillere i begge klasser.

Landsholdet trænes af Troels Juul Hansen og Kristian Olsen. Hvis man vil i kontakt, er man meget velkommen til at skrive en besked via facebook! Lad bolden rulle!